Hej bloggen..
Det er denne gang mig, som
har valgt ugens emne og det gjorde jeg fordi jeg har noget ret personligt at
fortælle..
Jeg ved at indlægget er rigtig, rigtig langt!
For mange år siden, da jeg
var omkring de. 11 år begyndte jeg at få nogle psykiske blokeringer.
Blokeringer, hvor den sorte klap gik ned, hvis en eller anden lille ting,
opgave eller andet, ikke gik som jeg ønskede. Jeg blev sur og ked af det og til
tider også voldelig. Det startede ret voldsomt ud, hvor tingene jeg gjorde fik
store konsekvenser for både mig selv og andre. Jeg slettede skoleprojekter
dagen før de skulle afleveres, fordi jeg blev ked af det og sur. Jeg kastede
ting på lærerne og begyndte at råbe.
Jeg gik med det i flere og
flere år og følte at det skete oftere og oftere, samtidig med at hverken mig
selv eller andre vidste hvordan fanden de skulle håndtere det.
Som tiden gik blev jeg
klogere og vidste at jeg skulle forlade stedet jeg opholdte mig på, for at
kunne komme ned på håndterligt niveau igen. Det betød lange gåture og snakke
med personer, som betød noget for mig.
I 8. klasse gik det stadig
sådan, og jeg måtte beslutte at jeg måtte gøre noget. Jeg valgte at starte på
efterskole - for det ville vel gøre en forskel? Jeg kunne starte en ''ny og
stærk'' identitet.. Selvfølgelig Amalie. Du starter bare på efterskolen og
virker selvsikker fra starten - ingen kender dig. Men sådan gik det ikke - jeg
startede og der gik ikke mange dage, før endnu en blokering viste sig. Folk
kiggede mærkeligt - hvad var der galt? Hvorfor blev hun sur og ked af det over
at hun ikke kunne slå en ''perfekt'' salto - tage alle boldene til håndbold
eller ramme målet i fodbold.... Jeg gik helt ned - min plan om en ''ny og
stærk'' identitet gik i vasken.
Jeg snakkede med en lærer
om det - hun underviste i psykologi og havde derfor en del forstand på ''det
der blokerings fis''. Jeg snakkede med hende under fire øjne af flere omgange
indtil dagen hvor hun sagde ''Amalie - inden imorgen middag har du skrevet en
seddel med tre gode ting om dig selv - samt tre dårlige''. Dem viser du til mig!
Jeg tog imod udfordringen og tænke ‘hvor svært kan det være,? Om aftnen sad jeg
på værelset og skulle udfylde sedlerne - sedlen med de tre dårlige ting var
udfyldt på to minutter. Men straks værre blev det, da jeg skulle udfylde den
med de gode. Jeg snakkede jo meget, fik blokeringer og var hverken god i skolen
eller til sport. Årh! Tiden gik og jeg blev ret flov over at jeg ikke kunne udfylde
de gode ting.. Hvorfor skulle min selvtillid og blokeringer styrre mig? Hvorfor
skulle jeg altid tabe mod min egen psyke? Var det fair - fandme nej!
Jeg vendte aldrig tilbage
til min lærer igen. Jeg ville ikke tabe - jeg ville vinde - være den jeg var og
intet andet. Fra den dag gik der længere og længere mellem mine blokeringer!
Jeg blev mere glad! Jeg blev mere positiv, og jeg fik mere overskud.
Selvfølgelig må jeg engang imellem ned og runde den sorte kælder - men der er
ikke så langt op igen, som der før har været!
Hende min lærer er uden
tvivl personen, som har gjort den største forskel i mit liv! Ikke at hun har
gjort mig til den jeg er - for det har jeg selv gjort. Men hun gjorde en
handling, som gjorde at jeg var i stand til at vinde over mig selv og min
psyke! Er det ikke fantastisk? Jeg kan kun smile af det.
Jeg ved at der med
sikkerhed sidder andre personer, som har det som jeg havde. Jeg kender selv
flere, som jeg engang imellem kan genkende mit ‘’gamle’’ jeg I, når de reagere
som de gør. Dog er det synd at så få personer forstår en – man føler sig palle
alene, når man sidder der! Men det er psyken, som får en til at reagere som man
gør – for når man først står I en situation, så har man en meget lille kontrol
over sig selv og ofte sidder man og er pinlig over sin opførsel! What to do?
Jeg har lært at leve med
det, folk kan sige og synes hvad de har lyst til – for jeg er den som jeg vil
være – den som kan alt hvad hun vil! Vi må alle kæmpe vores
kampe – nogle flere end andre! Men husk på at ‘’hvad der ikke dræber dig, gør
dig stærkere’’..
Håber I synes om mit indlæg
og forstår budskabet I det!
Kærlighed, kys og kram fra
Amalie.