Maziarz - lidt af det hele.

yes.. Jeg må indrømme jeg er meget på bar bund angående hvor jeg skal starte. Da jeg ikke fik muligheden for at præsentere mig sidste uge, er det måske oplagt at gøre det nu. 


Mit navn er Signe, jeg er så vidt jeg er orienteret den ældste i flokken, og nok også den mest sammenbidte af os alle sammen. Jeg er rigtig godt på vej til de 19 år, men trods min 'unge' alder, har jeg meget med i bagagen, derfor mine måske sammenbidte holdninger som I måske vil opdage. Min stil er umiddelbart helt modsat af de andres, så vi må se hvor længe jeg er med på skibet ;-). Men i hvert fald, jeg er helt ny i denne 'verden' men jeg er utrolig glad for at skrive, men har ikke gået i skole de sidste 4 år, så jeg er nok lidt rusten til at starte op på, men det kommer! Jeg har slet ingen idé om hvad jeg skal skrive, for vil da gerne skrive så I også bliver lidt fanget, men det er lidt svært må jeg ærligt indrømme. Nå.. 
Jeg er 19 år, lige om lidt. Mine forældre er skilt, ligesom så mange andres så det gør mig faktisk ikke skide anderledes, jeg bor i Nykøbing Falster, i min egen lejlighed, tja.. ikke det store og prale af, men huslejen er billig, og jeg har fin udsigt over en parkeringsplads, og det tager mig 10 minutter og gå op til gågaden, hvis jeg slæber mig derud af, så den er bar' fin.
Jeg arbejder så meget jeg har mulighed for det, for ligesom alle andre unge mennesker, har jeg et for stort privatforbrug og jeg vil det hele -  jeg er det man i de finere kredse kalder 'ikke uddannelsesparat' - hvorfor? fordi jeg har en hel anden holdning til livet og specielt uddannelse end normalen. Jeg mener at man bør kunne tage sin uddannelse når man vil, og ikke fordi alle siger man skal. Der er ingen tvivl om der er bedre odds i livet hvis man er ung og nyuddannet og skal søge et job. Jeg ved skam godt hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der giver de bedste odds. Har trods alt arbejdet de sidste 4 år ufaglært. Men det er jo ikke kun min egen lille demonstration mod 'alle de andre' der gør jeg ikke har taget en uddannelse, uden det hele bliver noget flæberi; så har jeg haft nogle private hændelser der har haft slået mig ud af kurs. Men vil aldrig bruge dét som undskyldning, man har jo altid et valg. :) 
- Nok om mit vrøvleri om mig selv. 


Ugens emne: Idoler.
yeees... er fuldstændig på bar bund her, for idoler? - siger mig ikke en fløjtende fis, det var noget jeg havde dengang jeg var 8-10 år. Mit livs tilgang har gjort jeg ikke vil se op til andre end mig selv. Så min holdning til idoler er allerede klargjort. Men der er intet forkert i at have idoler, og det har vi alle i en eller anden udstrækning. Jeg kunne ikke lade være med at google ordet 'idol'. Det er græsk (eidolon) og er oprindeligt et gudebillede som dyrkes som en afgud - hold da op! det var dengang hva'?  Idag har vi en plakat på væggen, som vi kigger på, og tænker 'wauw! bare det var mig!' 
Men nu vi tænker over det, så har det jo ikke ændret sig ret meget: det er stadig på væggen, og det er stadig en vi ser op til. Dengang i jordhulen, var det jo også på væggen, og en vi så op til. Forskellen er bare vi ikke længere dyrker vedkommende som en gud, eller ja.. det ved jeg da ikke, men jeg har ikke oplevet nogle mennesker have et alter til deres idol, hvor de ligger og messer en bøn til dem. 
Jeg tror faktisk idoler kan være meget sundt for mennesker og have, i en hvis udstrækning.. jeg kan ikke skrive flere linier om 'mit idol' da jeg ikke har et, men overvej dette.. jeres idol, er det også en form for jeres sexobjekt? Nu er vi jo så gamle, så det er jo ikke længere et forbudt emne, men overvej det lige. Bare lidt og tænke over.