tirsdag den 24. januar 2012

Amalie Kristine Nielsen

Hej søde læsere!

I dag er det min dag til at skrive om ugens tema: præsentation!

    Mit fulde navn er Amalie Kristine Nielsen, og jeg er 16 år gammel - jeg bliver engang imellem kaldet Malle, men ellers er det bare Amalie -.- ... By the way, jeg går på 1.g. på handelskolen i Nykøbing F i Innovationsklassen. Jeg er lige flyttet fra Vordingborg handelskole, fordi jeg ikke kunne få medie -og it linjen, jeg ønskede - desværre! Men nu er jeg faldet godt til på skolen i Nykøbing!
    Jeg har en utrolig sød kæreste og den dejligste familie - så lige nu kan livet ikke se meget bedre ud! Jeg bruger min fritid på blogging, lektier, fitness, familie, veninder, venner, kæresten og mit arbejde i Fakta! Jeg kan også super godt lide at tage billeder, og ved ikke noget bedre end at få lov til at ligge en hel søndag, for at redigere billeder, videoer m.m.
    Jeg blogger også selv udover denne fantastiske blog. Jeg finder blogging meget inspirerende både at læse og skrive, og videoblogging er også super fedt! Jeg følger med i rigtig mange blogs, og jeg finder nye, spændende bloggere hver evig eneste dag! Blogging er et yderst fantastisk univers - intet mindre! 
    I forhold til tøjstil er jeg meget varierende. Den ene dag står jeg op, og tager et par sorte gemacher, tilhørende en sort top, et tørklæde + en afdæmpet cardigan på. Dagen efter kan jeg stå op og iføre mig en blazer, en fed top eller T-shirt, et par højtaljede bukser med et par stiletter el. lign.. Dog er min yndlings''stil'' her for tiden en skjorte med en cardigan udover, hvor du for enden af ærmerne kan se skjorten, samt kraven ved halsen, dertil et par fede bukser og et par vans, allstars, sejlersko eller noget helt fjerde.
    Til slut vil jeg fortælle om det, jeg elsker mere end alt andet - nemlig MUSIK! Jeg kan ikke gå en eneste dag uden at høre musik! Når jeg vågner starter jeg med at sætte musik på, og det kører ellers for fulde udblæsninger, når jeg kommer hjem fra skole igen. Musik er for mig noget helt specielt. Jeg bruger jeg det til at tænke over ting som påvirker mig både godt og dårligt. Jeg bruger det også til at gøre mig selv endnu mere glad, når alt er godt - det skaber for mig overskud! Hvis jeg kunne, ville jeg leve af at lave musik, men jeg kan ikke synge, og jeg kunne derfor godt tænke mig at arbejde indenfor musikbranchen som producer, filmproducer, filmklipper eller musikklipper! Hvis de nævnte ting ikke bliver aktuelt, så vil falckredder, fotograf eller efterskolelærer være mine umildbare gæt på, hvad jeg kunne se mig selv som, om 10 år :o)

Jeg håber at i synes om min præsentation af mig selv, og at i vil sørge for at holde jer opdateret på denne blog every day! Vi er nemlig 8 personer, som vil gøre det bedste for at gøre os selv, og jer andre glade!

På gensyn - Amalie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar